Honning er en af de få fødevarer, der ikke fordærves, når den opbevares rigtigt. Fra egyptiske gravkamre er der bevaret krukker, hvor honningen ikke var gæret selv efter tusinder af år — og det er ingen gåde, blot ganske almindelig fysik. I honning er der nemlig næsten intet vand, som mikroorganismer kan bruge. Netop derfor er honning et godt miljø ikke kun for sig selv, men også for tørrede udtræk af urter og vednedbrydende svampe.
Denne artikel handler om teknologi, ikke om menneskekroppen: hvad der sker med honningen og udtrækket i et lukket glas, hvorfor man bruger netop honning, og hvordan de to dele bliver forenet. Den honning, vi bruger i vores produkter, kommer fra Sydbøhmen.
Hvorfor der ikke vokser noget i honning
Honning indeholder højst omkring en femtedel vand, oftest endnu mindre, og resten er praktisk taget rent sukker. I opskriften på EXTRA udgør honningen 95 g ud af 100 g produkt, og sukkerindholdet er 77 g. Den lille smule vand er desuden ikke „fri“ — den sidder bundet til sukkermolekylerne. Mikrobiologien har en størrelse for det, som kaldes vandaktivitet: honning ligger omkring 0,5 til 0,6, mens bakterier har brug for cirka 0,9 og gær 0,7. I et sådant miljø får cellen ikke vand, tværtimod mister den selv vand — og den formerer sig ikke.
Dertil kommer to andre egenskaber. Honning er sur, pH ligger normalt mellem 3,5 og 4,5. Og den indeholder enzymet glukoseoxidase, som i nærvær af vand frigiver en lille mængde brintoverilte fra glukose. Så længe honningen er tyk, har enzymet ikke noget at arbejde med og forholder sig i ro; så snart honningen fortyndes, begynder brintoveriltet at dannes. Tilsammen betyder det, at honning holder sig uden et eneste tilsat konserveringsmiddel.
Det har dog sine grænser, som det er godt at kende. Honning er ikke steril — sporer af gær, der tåler et højt sukkerindhold, overlever i den, de har blot ingen mulighed for at komme i gang. Og honning er hygroskopisk, altså den tiltrækker fugt fra luften. Når overfladen af honningen i et åbnet glas bliver fugtig, stiger vandaktiviteten der, og honningen kan begynde at gære. Derfra kommer anvisningen på etiketten: opbevares tørt, mørkt og ved stuetemperatur, og bruges inden fire måneder efter åbning.
Hvad det betyder for et planteudtræk
Udtræk af urter og svampe kommer til produktionen som tørre pulvere. I sig selv er de ret sarte: de suger fugt, klumper sammen, og en del af farve- og aromastofferne nedbrydes i luften. De har altså brug for et miljø, der holder fugtigheden nede og begrænser adgangen til ilt.
Honning gør præcis det. Den er tyk, så ilt breder sig langsomt i den, i et fyldt glas er der desuden kun et minimum tilbage, og fordi honning ikke tilbyder frit vand, bliver pulveret ikke fugtigt i den. Udtrækket behøver derfor ikke at blive konserveret særskilt, og der skal ikke tilsættes noget til det. Teknologisk set er honningen på én gang emballage, bærer og det, der holder pulveret ensartet fordelt.
Hvorfor netop honning og ikke olie eller alkohol
Et planteudtræk kan lægges ned i flere forskellige miljøer. Hvert af dem har sine fordele og ulemper:
- Alkohol (tinktur): et fremragende opløsningsmiddel og samtidig et konserveringsmiddel, men resultatet doseres i dråber, smager markant og egner sig hverken til børn eller til daglig brug for hele familien.
- Olie: opløser kun fedtopløselige stoffer. Udtræk af svampe og de fleste urter er dog vandige, i olie ville de blot ligge som pulver i suspension. Olie bliver desuden harsk med tiden.
- Sukkersirup: bygger på samme princip som honning, men den skal have et virkelig højt sukkerindhold, og selv da ender produktionen ofte med et tilsat konserveringsmiddel. Den har hverken sin egen smag eller enzymer.
- Tør form (kapsler, tabletter): den mest pladsbesparende og lettest transportable variant, til gengæld uden smag og uden mulighed for at røre dosen ud i en drik.
- Honning: en almindelig fødevare, stabil også uden tilsætninger, tyk nok til at holde pulveret fordelt, let at dosere med en teske og nem at røre ud i lunken te.
Afgørende er den sidste linje: honning er den eneste af de nævnte muligheder, der på samme tid konserverer, bærer pulveret i sig og kan spises med teskefulde uden yderligere fortynding.
Sådan blandes ekstraktet med honningen
Hele processen er kold. Honningen opvarmes ikke, for varme er ikke godt for den — over cirka 40 °C forsvinder dens enzymer, aromaen ændrer sig, og indholdet af hydroxymethylfurfural (HMF) stiger, altså netop det mål, man bedømmer honningens skånsomme forarbejdning ud fra. Af samme grund står der på etiketten, at honningen skal røres ud i te med en temperatur på højst 40 °C: det er ikke et råd om kroppen, men om honningen.
Pulveret røres langsomt ind i honningen, så der ikke kommer luftbobler i massen — med dem ville der også komme ilt i glasset. Honningens tykkelse arbejder så for os: pulveret bliver ensartet fordelt i den og falder ikke til bunden, så hver teskefuld har samme sammensætning som den forrige. I produktet EXTRA er dosen 9 g, og i den er der blandt andet 180 mg reishi-ekstrakt, 54 mg hericium-ekstrakt og 36 mg cordyceps-ekstrakt. Den færdige blanding fyldes i glas og lukkes — og fra det øjeblik passer den på sig selv.
Hvad du kan forvente undervejs
Honningen i produktet opfører sig som honning. Den kan efter noget tid blive fastere eller lysere, fordi der begynder at dannes små krystaller af glukosen. Det er ikke en fejl, men en naturlig egenskab — vi har gennemgået den i detaljer i artiklen Hvad er krystalliseret honning. De praktiske regler er så kun to: tag op med en ren og tør teske, for vand og madrester er det eneste, der kan forstyrre honningens miljø, og luk glasset igen med det samme.
Konklusion: en bærer, der samtidig er en fødevare
Honningen i vores produkter er ikke et sødemiddel, der skal overdøve pulverets smag. Det er et miljø, som holder udtrækket i dets oprindelige form uden konserveringsmidler, deler det op i lige store doser og gør det muligt at spise det med en teske. Hvilken kombination af urter eller svampe der er lagt ned i det miljø, er allerede et spørgsmål om den konkrete opskrift — du finder en oversigt i listen over alle produkter, hvor sammensætningen inklusive honningindhold er angivet for hvert af dem.