Hos SupraMedex hviler produktionen på to ting, der umiddelbart ikke ser ud til at høre sammen: på biavlerhåndværket og på laboratoriearbejdet. Vores produkter er ekstrakter af vednedbrydende svampe og urter lagt i sydbøhmisk honning — og i en sådan opskrift afgør teknologi og målinger mere end noget andet.
Derfor er det en stor glæde at fortælle, at vores hold er blevet styrket af en ekspert i agroøkologi og biavl, Ing. Marian Hýbl, Ph.D. At han kommer med i SupraMedex' projekter, åbner nye muligheder for os inden for forskning og udvikling, kvalitetskontrol og internationalt samarbejde.
Hvem er Marian Hýbl
Marian Hýbl læste på Sydbøhmens Universitet i České Budějovice, hvor han blev ingeniør i agroøkologi. Den akademiske vej rundede han af med en ph.d. på Det Agronomiske Fakultet ved Mendel-Universitetet i Brno, hvor han specialiserede sig i biavl.
I praksis arbejder han med honningens kvalitet, dens sammensætning og med, hvordan biavlerteknologien påvirker det færdige produkt — altså hvordan driftsmåden, slyngningen, filtreringen og opbevaringen slår igennem i det, der til sidst står i glasset. Han har været på ophold i Oman, Vietnam og Tyrkiet, hvor han var med i projekter om honningens kvalitet, dens brug under forskellige klimaforhold og om standardisering til eksport. Resultaterne af sin forskning har han fremlagt på konferencer både hjemme og i udlandet — i Canada, Bosnien-Hercegovina og Slovakiet.
I dag arbejder han på Biologisk Center under Det Tjekkiske Videnskabsakademi og er medlem af det internationale COST-konsortium „BEekeeping products valorization and biomonitoring for the SAFEty of BEEs and HONEY“, som hjælper europæiske forskningssteder med at ensrette metoderne til vurdering af biprodukter og til overvågning af bifamilier. Hans erfaring og kontakter vil hjælpe os med at udvikle nye produkter på grundlag af videnskabeligt underbyggede oplysninger og aktuel forskning.
Hvad han skal arbejde med
- Opskriften på honningbasen — honningen i vores produkter er ikke en sød tilsætning, men en bærer, der skal holde det tørre ekstrakt jævnt fordelt i hele holdbarhedsperioden. Her handler det om honningens andel i blandingen, om konsistensen, om hvordan krystalliseringen forløber, og om hvordan indholdet i glasset opfører sig efter åbning.
- Analyse af sammensætningen — bestemmelse af fenoliske forbindelser, enzymer, flavonoider og andre indholdsstoffer i både honningen og blandingen med svampeekstrakter. Men først og fremmest deres stabilitet over tid: hvad der sker med dem efter en måned, efter et halvt år og ved forskellige opbevaringstemperaturer. Resultatet er tal, ikke formodninger.
- Mikrobiologisk renhed — test for uønskede mikroorganismer i både råvarerne og den færdige blanding, så produkternes mikrobiologiske sikkerhed kan dokumenteres og kvalitetscertifikaterne underbygges.
- Bevillinger og projekter — Marian Hýbl skal skaffe videnskabelige bevillinger og projekter til SupraMedex, som understøtter innovation og internationalt forskningssamarbejde.
Hvorfor honning og svampeekstrakter
Ekstrakterne af vednedbrydende svampe, som vi bruger i opskrifterne — blandt andet af lakporesvamp (Ganoderma lucidum), chaga (Inonotus obliquus), pindsvinepigsvamp (Hericium erinaceus) eller shiitake (Lentinula edodes) — indeholder polysakkarider, triterpener og fenoliske forbindelser. De kommer til produktionen som tørre pulvere, og i den form er de ret upraktiske: de trækker fugt til sig fra luften, klumper sammen, og en del af farvestofferne og aromastofferne nedbrydes i kontakt med luft.
Honning er et miljø, der sætter en stopper for det, og der er ikke noget mystisk ved det — det er almindelig fysik. Der er kun lidt frit vand i honning, som mikroorganismer kan bruge; det er bundet til sukkermolekylerne, så den såkaldte vandaktivitet ligger omkring 0,5 til 0,6, mens bakterier har brug for cirka 0,9 og gær 0,7. Dertil er honning sur, og pH-værdien holder sig normalt mellem 3,5 og 4,5. Den tykke masse gør det desuden langsommere for ilten at trænge ind. Derfor holder blandingen sig uden et eneste syntetisk konserveringsmiddel, og derfor er honningen både emballage og bærer på samme tid. Det har vi gennemgået i detaljer i artiklen Honning som naturligt konserveringsmiddel og bærer. I EXTRA-opskriften udgør honningen 95 g af 100 g produkt, så det er ikke nogen detalje, hvilken honning vi bruger.
Hele processen er kold. Honningen bliver ikke varmet op, for over cirka 40 °C forsvinder dens enzymer, aromaen ændrer sig, og indholdet af hydroxymethylfurfural (HMF) stiger. Derfra kommer også anvisningen på etiketten om at opløse produktet i te på højst 40 °C: det er ikke et råd om kroppen, men om honningen.
Hvad man kan måle på honning
Honningens kvalitet bliver ikke bedømt efter smagen eller farven. Der findes målbare parametre for den, og hver af dem siger noget forskelligt om honningen:
- vandindholdet — afgør, om honningen kan gære; jo mindre vand, jo mere stabil honning,
- HMF — viser, hvor skånsomt honningen er blevet forarbejdet, og hvor længe og ved hvilken temperatur den har ligget,
- enzymaktiviteten — falder i overophedet eller gammel honning,
- indholdet af sukkerstoffer og forholdet mellem dem — hænger blandt andet sammen med, hvor hurtigt honningen krystalliserer,
- den botaniske oprindelse — kan efterprøves ud fra pollenkornene i honningen.
Netop den del af arbejdet, altså at måle i stedet for at gætte, er grunden til, at vi ledte efter en ekspert i honningkvalitet til holdet.
Certificering og kvalitetskontrol
Sammen med Marian Hýbl kører der en række test med deltagelse af forskningsinstitutioner, Det Tjekkiske Videnskabsakademi og andre specialiserede laboratorier. Målet er uafhængige data om vores produkters kvalitet, renhed og sikkerhed — altså dokumentation for, hvad der er i produktet, og hvad der ikke er.
Den dokumentation har vi ikke kun brug for på det tjekkiske marked, men først og fremmest til eksport. Lande som Oman og Tyrkiet har strenge krav til import af fødevarer og kosttilskud, og uden laboratorierapporter kommer en forsendelse ikke ind. Tilfældigvis er det også lande, hvor Marian Hýbl har arbejdet på projekter om honningens kvalitet.
Udsigten fremad
Samarbejdet med Marian Hýbl er endnu et skridt i vores arbejde med at hæve produkternes kvalitet og bygge opskrifterne på data. Vi har planer om at udvide vores aktiviteter med flere videnskabelige projekter, for eksempel:
- udvikling af nye kombinationer af ekstrakter og deres opførsel i honningmatrixen,
- studier af indholdsstoffernes stabilitet over tid og af, hvordan opbevaringen påvirker dem,
- sammenligning af honning af forskellig botanisk oprindelse som grundlag for en opskrift,
- udvidelse af eksportcertificeringerne til flere lande.
Hvad der kommer ud af de projekter, skriver vi løbende om her på bloggen. En oversigt over de produkter, artiklen handler om, finder du i oversigten over alle produkter, hvor der ved hvert produkt står indholdet, også hvor meget honning der er i.